fredag, maj 21, 2004

Herslev Bryghus - Hvede, Pale Ale - øl frisk på flaske og som fadøl
Så fik vi besøgt Herslev bryghus. Det ligger hyggeligt i landsbyen Herslev nordvest for Roskilde. De har kapacitet til at brygge 800 liter øl af gangen, og kan med den rette bemanding køre 4 bryg igennem om ugen. De har åbent for stalddørssalg fredag og lørdag, og der var velbesøgt da vi var der. Vi fik en smagsprøve på deres pilsner, en udemærket pilsner med stor fylde og god bitterhed i eftersmagen. Bryggeren talte med en af Carlsbergs folk på Ølfestivallen, som havde udtalt at den havde lav "drinkability". Oversat betyder det vist at man ikke kan hælde den i hovedet så hurtigt som en Hof :-). Øllene koster 32 kr/ ½-litersflaske, eller 32 kr/liter på fad, så det er ikke helt billigt, men absolut pengene værd. Det er også en anden fornemmelse at købe øl direkte hos bryggeren.

Ingen kommentarer: