torsdag, juli 01, 2004

Gmail
Hehe, så har jeg også fået en Google mail konto, med plads til hele 1000 Mb (eller 1 Gb som de skriver, men er det ikke 1024 Mb?). Det er selvfølgelig fedt med en masse plads til mails, men det bedste er næsten brugerfladen. Meget enkel (hvad kunne man ellers forvente fra Google?), og overraskende hurtig. Nu sammenligner jeg også med Hotmail, som er tynget af banner-ads og sjove microsoftpåfund, der ikke gør tingene hurtigere.

En udemærket feature ved gmail er de såkaldte labels, der har erstattet de traditionelle folders man normalt sortere mails i. Man smækker simpelthen en eller flere labels på en mail og beder gmail arkivere beskeden. Fordelen er netop at en mail kan have mere end en label, noget man ikke kan i de fleste andre emailklienter (med undtagelse af Lotus Notes.

Gmail er indtil videre i en testfase, så man skal være lidt heldig for at få tilbudt en konto. Jeg fik min fordi jeg har en blog hos blogger, så opret en blog, skriv lidt, så får du måske også en......

Ingen kommentarer: