Superbowl Søndag
Superbowl søndag er en stor begivenhed hinsidens atlanten. Amerikanerne mødes enten hjemme eller på sportsbarer for at følge finalen i amerikansk fodbold. En social begivenhed, hvor selve kampen for mange er noget sekundært. Kampen starter omkring kl. 18, og slutter ca. 4 timer senere - Hvis man altså ikke sidder i lille Danmark. Så sørger tidsforskellen for at kampen først starter over midnat, og at man ikke er i seng før omkring 5 om morgenen. Jeg har de sidste 3 år troligt siddet oppe hele natten for at følge kampen, lidt af en bedrift for et erklæret a-menneske. Allerede inden kampen melder det indre ur sig - "er det ikke snart sengetid?". "Nej, desværre, du skal lige holde dig et kvart døgn længere". Heldigvis er der et par ting som kan hjælpe en levende igennem:
1. Koffein, enten som kaffe eller cola
2. Øl og sport på TV hører sammen, men ikke en dråbe i 1. halveg :-)
3. Bed til at kampen bliver tæt. Hvis en af holdene allerede er nede med 3 touchdowns i 2 quarter, kan det blive en rigtig lang nat.
Jeg overholdt de 2 første bud, Steelers og Seahawks sørgede for det tredie. Kun 4 points mellem de 2 ved indgangen til 4. quarter gjorde sit til at holde en vågen.
Resultatet ? - Steelers vandt sin 5 superbowl, 21 - 10, Bussen fik sin Superbowlring efter 13 sæsoner, og kører nu i garagen. En stor aften, og gæt hvem der havde spillet på Steelers til odds 15 ved sæsonstart :-)
mandag, februar 06, 2006
fredag, juni 03, 2005
Dårlige oversættelser
Jeg har efterhånden vænnet mig til at især sattelitkanalerne benytter 1. G'ere som oversættere til deres tekstning. Herrregud, at negationer vendes om er kun mildt meningsforstyrrende. Det kan jo smutte når man sidder ensom ved klaveret og skal tekste endnu en dødsyg serie. Men man laver vel ikke tilsvarende fejl, når man endda skal speake teksten? Jo, såmænd, bare spørg TV3. De indledte for nylig hvad der må være sidste sæson af "Skadestuen" med følgende speak "følg med i konklusionen, bla bla bla". De mener naturligvis afslutningen, men alligevel - Den fejl er tilgivelig når bemeldte 1.G'er kører sur i oversættelsen, men når speakeren kommer indover, burde der falde en bemærkning om at sætningen måske ikke hænger helt sammen. Nåh, i bund og grund er det bare TV, og det skal man jo ikke tro på.....
mandag, maj 30, 2005
Årets første radiser
Fra vores lille solrige køkkenhave har jeg netop høstet de første radiser. Kun en lille håndfuld var store nok, men hvor smagte de godt. Vores egern er vendt tilbage efter et par dages fravær, nu mere kry end nogensinde (den er begyndt at jage rundt med duerne, men solsortene tør den ikke bide skeer med, endnu).
lørdag, april 23, 2005
Aegopodium podagraria?
Eller på dansk skvalderkål. Ja, jeg skulle blive 34 forår ung før jeg forstod haveejeres frustration over denne vækst. Forhistorien? For et år siden ville jeg have forsvoret det, men nu er vi begge godt på vej til at blive rigtige havemennesker. Gennembruddet kom da vi fandt ud af hvor afstressende det kan være at arbejde i haven. Effekten er nok ikke den samme hvis man i sit professionelle liv er vant til udendørs arbejde, men når man som Randi og jeg har udpræget kontorarbejde, er det befriende at arbejde fysisk i haven. Når det altså ikke lige drejer sig om bekæmpelse af skvalderkål... Med min fortid som biolog er haven erklæret giftfri, og så er der kun en vej - mekanisk bekæmpelse, som det så fint hedder, når rod efter rod møjsommeligt graves op. Og der er f........ mange!
Egentlig er det lidt synd at grave dem op. De er ganske flotte, lægger et pænt grønt tæppe over den bare jord. Problemet er at de ikke giver andre planter en chance, og at de ser stort på småborgerlige ting som skel. Lidt botanisk berigelse fra ens have, og det gode naboskab er pludselig anstrengt.
Dog, i en verden med 1000000 ting at tage stilling til hver dag, er det befriende med en simpel problemstilling - "plante skal væk". :-)

torsdag, februar 17, 2005
CCleaner - Crap Cleaner software download
Er din windows PC blevet langsom (langsommere) på det sidste? Så skulle du prøve at rydde op i de temporære filer Windows så villigt oversår harddisken med. Det kan gøres per håndkraft, men hvorfor ikke bruge en utility som CCleaner? Programmet er freeware, og rydder hurtigt og grundigt op i systemet. Man skal dog gøre sig selv den tjeneste at se indstillingerne igennem inden programmet køres første gang - det er jo fx. ikke sikkert man vil have fjernet sin internet history. Værktøjet kan konfigureres ned til mindste detalje, så man får præcist den oprydning man ønsker.

onsdag, december 29, 2004
Gratis Musik?
I disse tider hvor pladeselskaberne dagligt klager over hvor hårdt fildeling går ud over deres stakkels forretning er det forfriskende at se, at der er nogen som går helt den anden vej. På Mymusic.dk kan man hente et hav af numre fra up-and-coming artister og bands, som i modsætning til
pladeselskaberne ser mulighederne i internettet. Og så er det helt gratis. Indtil videre har jeg haft den udsøgte fornøjelse at lytte til bands som Oziris (melodisk rock med et touch af det okkulte - hekserock som bandet selv kalder det), Mushy (solid poprock) samt Sodastar (herlige 80'er tributes). Giv mymusic en chance - der ligger guld og venter derude :-)

søndag, november 28, 2004
Søndagsindkøb
Skal man tro de handlende er julen lige om hjørnet, så det er helt nødvendigt at holde søndagsåbent her sidste søndag i november. Normalt lader vi butikkerne have søndagsåbent i fred, men denne søndag benyttede vi muligheden for i ro og mag at undersøge en af de lokale indkøbsmuligheder vi normalt ikke benytter - Superbest i Brøndby Strand.
At nærme sig Brøndby Strand Centrum i silende regn er ikke noget der hæver hverken humør eller forventninger. Jeg er sikker på at byplanlæggere og arkitekter er gode mennesker der normalt gør et godt arbejde, men de må have haft en dårlig dag, da højhusområdet ved Brøndby strand blev tegnet. Trist, koldt og menneskefjendsk. Murstenshuse (især rødsten) bliver næsten mere imødekommende i regnvejr, den glødende røde farve byder velkommen indenfor i varmen. Men beton - Der er næsten ikke noget mere trøstesløst end regnvådt betonbyggeri.
Med mine forventninger således behørigt sænket trådte vi ind i Brøndby Strands udgave af Superbest. Det var en overraskelse i den meget positive kategori. Stor grøntafdeling der ville gøre en ISO grøn af misundelse - hvor mange standard-supermarkeder har fx. frisk sukat på hylderne? Et "etnisk" hjørne med specialiteter man normalt skal besøge Nørrebrogade for at finde (og med den bonus at hygiejne og momsregnskab var i orden). En halalslagter var der også blevet plads til. Det mangfoldige kundegrundlag gjorde også at der var større valgmuligheder indenfor næsten alle varegrupper. Krydderier, brød, kaffe, te, konserves - you name it - der var de traditionelle danske mærker, samt udenlandske alternativer. Mit forsigtige bud er at udvalget var 50% større end i et normalt supermarked - mindst. Læg hertil at Superbest har de samme vine som Gobi samt en udemærket afdeling for udenlandske specialøl, så har du et godt bud på hvor vi handler i fremtiden. Også selv om det regner.....

torsdag, november 18, 2004
Firefox
Endelig - et brugbart alternativ til Internet Explorer. Jeg har kun brugt Firefox en dags tid, men er allerede meget begejstret. Det er en hurtig, no-nonsense browser, som også er meget brugervenlig. Fx er pop-up blocker og search bar (vælg selv search engine) standard. Og pop-up blockeren er god, den kan bl.a. klare de pop-ups Politiken benytter, dem har Google toolbar haft svært ved at blokere.
En interessant ny feature er "Tabbed Browsing", hvor man kan have flere websider åbne i et browservindue (som man kan have flere regneark i Excel). Det gør windows noget mere overskuelig. Prøv den!

mandag, oktober 11, 2004
Æblehøsten i hus
Vores første æblehøst kom i hus i weekenden. Vi har 2 æbletræer af ubestemt sort, et med spiseæbler, et andet med madæbler. Det gav en kasse spiseæbler, og 3 kasser madæbler (og der er stadig en masse tilbage på træet). Jeg vil gerne lave æblevin på nogle af æblerne, men når det nok ikke i år. Forskellen fra en lille gårdhave til en fuldblodshave kan næsten ikke beskrives. Der er lys og luft i vores have nu, masser af bevoksning til gavn for fugle og egern, så der er næsten altid noget at se på.

fredag, oktober 01, 2004
Flytningen overstået
Så fik vi endelig overstået flytningen. For første gang havde vi hyret et flyttefirma til at stå for flytningen. Det var en rigtig god investering, føles næsten som at snyde, at man ikke rører en finger på flyttedagen. OK, vi havde pakket det hele ned selv, men alt slæbet blev taget af 3 meget kompetente flyttefolk. Da den mindste af flyttefolkene tog vores 50 kgs TV ene mand, droppede vi alle bekymringer om hvorvidt nogle af flyttekasserne var for tunge.
Nu mangler vi så bare lige at pakke ud igen, men det kommer til at tage lidt tid.

Abonner på:
Opslag (Atom)